Badmintonbolde
Badmintonbolde

Tips til fjerbolde og andre gode råd om badminton

Hvad end du er en erfaren badmintonspiller, eller om du først lige skal til at kaste dig over det vidunderlige spil, så har du helt sikkert en masse at opleve og lære endnu. Først og fremmest er der jo teknikken; den kan altid blive bedre, og det handler om at øve sig, have det sjovt og prøve nye teknikker og træningsmetoder. For det andet er der udstyret. Udstyret er for mange sekundært, men lækkert og godt udstyr kan faktisk være med til at forbedre dit spil betydeligt. Og det behøver ikke at koste det hvide ud af øjnene.

Fjerbolde er et af de steder, hvor du virkelig vil kunne mærke en forskel på banen. Mange, særligt nybegyndere, nedprioriterer at købe gode fjerbolde, men dette er en stor fejl. For faktisk kan gode badmintonbolde ikke bare gøre spillet sjovere, de kan også gøre spillet nemmere. Der er nemlig flere tekniske detaljer ved udviklingen af fjerbolde, som har afgørende betydning for deres rolle og effekt i forbindelse med slag og flyvebaner. Det kan derfor kun anbefales, at du undersøger markedet før du køber, og vælger kvalitet frem for kvantitet.

Gode badmintonbolde til billige priser

Der findes rigtig mange forskellige producenter af fjerbolde til badminton, og alle har forskellige teknikker og bruger forskellige materialer. Nogle gange er der faktisk slet ikke tale om fjerbolde, men badmintonbolde i plastik. Disse ligner fjerbolde, men er typisk en smule tungere og en smule langsommere end dem i ægte fjer. Generelt er disse billigere, men også dårlige, end fjerboldene. Heldigvis kan man også få rigtig velproducerede fjerbolde uden at skulle grave alt for dybt i lommerne. En række af producenter har nemlig formået at kombinere gode materialer med effektiv produktion, og dermed tvunget prisen i bund.

Rigtig mange af de gode forhandlere af badmintonbolde findes online. Man kan sagtens finde produkter i butikkerne, men ofte er udvalget mindre. Er du seriøs omkring at finde gode fjerbolde til dine kommende badmintonspil, skal du derfor gå på internettet og undersøge forhandlerne der. På internettet kan du også finde fine samlinger af andet nyttigt udstyr til badminton – for eksempel ketsjere, tøj, sko og tasker. Det tøj du har på og den ketsjer, som du bruger, har nemlig også betydning. Både for din komfort, men også for din ydeevne på banen.

Find en god partner

Alt udstyr i verden hjælper dig dog ikke, hvis du ikke har et sted at øve og nogen at spille med. Det handler derfor om at finde en god, lokal badmintonklub, som både kan tilbyde vedligeholdte baner og ligesindede at spille på dem med. Måske har du allerede et par venner, som du kan hive med. Så kan i enten spille single eller double og øve jeres teknik sammen. Måske er du på egen hånd, men dette skal ikke forhindre dig i at spille kampe og have det sjovt. I en klub finder du hurtigt en makker som du både kan spille og være social med.

Please follow and like us: