trafikstøj
trafikstøj

Trafikstøj kan være et stort problem – det kan du gøre ved det

Trafikstøj er noget, mange i løbet af deres liv har døjet med. Måske i sin tid da man boede i en lille lejlighed ud til en stor vej, eller man er flyttet til en mindre by, men stadig kan høre og mærke støjen i huset. Uanset hvad er det noget, der kan fortsætte med at genere i lang tid, og derfor bør man tage sine forholdsregler i forhold støjen. Uanset om man føler, man selv kan gøre noget, hvor man bor, eller man er nødt til at gøre nogen opmærksomme på det.

Gener ved støj i længere tid

Der kan være forskellige gener, hvis man bliver for støj fra blandt andet trafikken over længere tid. Verdenssundhedsorganisationen WHO har opstillet en række gener:

  • Stress
  • Hovedpine
  • Søvnbesvær
  • Forøget blodtryk

Og i yderste konsekvens siger de også, at det kan føre til ting som:

  • Hormonelle påvirkninger
  • Hjertesygdomme
  • Børns indlæringsevne

Det lyder måske vildt i dine ører, men netop derfor er det også relevant, at du overvejer, om du bliver udsat for trafikstøj i dagligdagen, og hvad du kan gøre ved det.

Sådan kan du selv gøre noget ved støjen

Finder du ud af, at du bliver udsat for trafikstøj, eller går du måske i overvejelserne om at købe et hus, hvor det kunne være et problem, er der flere ting, du kan gøre ved det.

Først og fremmest skal du sørge for, at huset er ordentligt isoleret. Det betyder, at fuger og sprækker skal tjekkes og fyldes ud. Selvom det måske ikke lyder af meget, kan det være nok til at skærme for støjen.

Er det forsat et problem, kan I arbejde med at lydtætte og lydisolere de forskellige vægge, vinduer eller eventuelle ventilationsanlæg i huset. Bliver det et større projekt, kan det måske være en god idé at hyre en entreprenørvirksomhed, som kan hjælpe til med at få gjort arbejdet ordentligt.

Mange steder ved offentlige veje eller i større villakvarterer ud til en større vej sætter man også læhegn op, som kan tage en stor del af støjen fra vejen på et større område end bare et enkelt hus ad gangen.

Husk at tjekke op på reglerne

Der findes mange regler omkring trafikstøj, blandt andet har den danske Miljøstyrelse opsat nogle forskellige krav. Dem kan det være en god idé at tjekke op på for at finde ud af, om du som enkeltperson kan gøre noget større. Hvis for eksempel der er tale om, at man vil bygge en stor vej dér, hvor I bor en større gruppe af mennesker. Så kan I kigge på, hvad I har af muligheder for at forhindre det eller i hvert fald gøre det bedre for jer at bo i det område.

Derudover er der muligheder for at I kan få tilskud til projekter, som mindsker trafikstøj. Så hvis I for eksempel vil have opsat et læhegn eller have en samlet løsning omkring termoruder, så kan I kigge dér.

Please follow and like us: